Læsø bliver målet for Årets Naturist Ø-tur 2013

Turen går til Læsø i pinsedagene 2013

DN Nord er arrangør af Årets Naturist Ø-tur, der i 2013 skal gå til Læsø.
D. 17.-20. maj (dvs. i pinsedagene) tager vi nu afsted til Læsø for på 4. år i træk at markere naturisme som et fantastisk socialt omdrejningspunkt.

Traditionen med en årlig ø-tur blev indstiftet i 2010 med tur til Anholt, i 2011 gik turen til Samsø og i år var vi på Albuen på Lolland. Nu tager vi til Læsø i 2013. Tag med!

Vi skal bo på Læsø Camping og Hytteby, der kun ligger 1½ km fra færgehavnen. Her er der perfekte omgivelser for ufarlig nøgenhed og pladsen er meget glade for at vi vil bo hos dem. Alle detaljer for turen kommer medio januar. Der er mange planer for dagene med udflugter og fællesaktiviteter.

Der er planer om at gøre det både sjovt, billigt og nemt at komme til og fra Læsø ved at få organiseret en 'naturistbus' der samler op på sin vej fra København gennem Danmark til færgen i Frederikshavn. Herfra går vi ombord på færgen - på Læsø er alle busser gratis og vi kan leje cykler på campingpladsen.

Glæd jer til Årets Naturist Ø-tur 2013. Det bliver nemlig årets oplevelse!

Mange hilsner
DN Nord 
- Årets Naturist Øtur-arrangør 2013

Tags: 

Excel, Webudvikling og datahåndtering - specialist i økonomiske beregninger og logistik | Digital projektleder